Evolutionen står i sin midtvejskrise og som det er med al udvikling, er det primært menneskeheden der skal udleve og transformere de slumrende muligheder i det kollektive.
Vi har udviklet kroppe og instinkter som er lejret i reptilhjernen. Vi har udviklet emotioner som ligger i lillehjernen og vi har udviklet tænke evnen som har sæde i Neo Cortex – storhjernen.
Det har indtil nu været en temmelig lige vej og den basale metode vi har brugt og som ligger dybt i alle vores hjerner er at opsamle erfaring om hvad der virker og hvad der ikke virker for på baggrund af denne viden at kunne træffe hurtige beslutninger i faretruende situationer. Hurtige beslutninger der har til formål at sikre artens overlevelse.
Evolutionens næste tilbud til os er udvikling af hjerte. Og her går det galt for os. Vi har ikke opdaget at evolutionen er ved at slå et skarpt sving, alene fordi den gamle erfaringsbaserede metode ikke længere virker. Vi kan ikke længere bruge gårsdagens løsninger på morgendagens udfordringer. Den korte historie er at vi skal lære at agere kreativt fra det nu vi befinder os i. Vi skal lære at erkende den virkelighed vi står i for at kunne agere udfra nøjagtig det som er på færde og ikke det som har været.
Udviklingen af vores kroppe og instinkter har taget millioner af år. Milliarder hvis vi regner universets skabelse og Big Bang med. Udviklingen af vore emotioner har taget nogle hundrede tusinde år og udviklingen af vores tænke evne har ‘kun’ taget ca. tredive tusinde år! Det går altså stærkere og stærkere! Når udviklingen har slæbt sig langsomt afsted gennem disse tre niveauer betyder det ikke så meget at det tager lang tid at opsamle overlevelses erfaringer. Det er sådanset en genial måde at sikre arternes overlevelse på. Men det går stærkt nu. Vores evne til at tænke og kombinere har fået evolutionen op i et anseeligt tempo. Derfor går vi galt i byen når vi bruger vores (helt ubevidste) overlevelses erfaringer fra fortiden i et forsøg på at løse nuets udfordringer. Løsningerne har en tendens til at blive forældede hurtigere og derfor rammer vi forkert. Ubevidst tror vi stadig at vores partner skal dække vores behov, med forliste parforhold som resultat. Vi skal vågne op til en højere virkelighed der beskriver for os at vi selv skal tage vare på vores psykologiske behov i stedet for at projicere både behovet og løsningen over på en partner.
Når vi lærer at tage ansvar for os selv finder vi hen til nogle mere ægte grænser mellem mig og de andre hvilket danner grobund for udvikling af kærlighedsevnen.
Vores udvikling indtil nu har basalt set været evnen til at lære hvem er ven og hvem er fjende. Hvad er sikkert for mig og hvad er ikke. Vi har ganske enkelt delt verden i ven og fjende. Det gør vi stadig og det sikrer os en plads i evolutionens skraldespand hvis vi fortsætter! Evolutionen drejer og vi fortsætter lige så lineært som vi altid har gjort.
Hvis vi skal med evolutionen rundt i svinget uden at skabe alt for megen smerte for os selv og for andre er vi meget nødt til at ændre vores grundlæggende opdelende evne og tage en ny i brug som hedder: Helhed!
Helhed er et andet ord for healing og hvor vi før delte verden og os selv i ven og fjende og derfor kun har været halve væsner, er vi nu nødt til at hele os selv for at nå næste trin på evolutions skalaen. I denne process healer vi også verden.
Vores parforhold er den alkymiske kolbe – vores kærligeheds laboratorium, hvor vi kan udvikle kærlighedsevnen. Man kan ogå gå i kloster og udvikle hjertet i cølibat!
Vi udvikler kærlighedsevnen bla. gennem vore relationer og jo tættere relation jo større mulighed. Derfor er parforholdet stedet at udvikle kærlighedsevnen. Til gavn for partneren, os selv og… resten af verden.
Vi har haft to store verdenskrige for nylig som har mindsket bestanden af mænd. Rusland alene mistede 23 millioner mennesker og det udgjorde ca. en tredjedel af de i alt ca. 70 millioner der måtte lade livet under 2. verdenskrig. Ca. 10 millioner af ruslands tabstal var militære dvs. primært mænd. I mange lande måtte kvinderne overtage arbejdspladserne fordi mændene skulle i krig og efter krigen var der mange steder stor mangel på mænd og i den første generation af børn var der mange der voksede op uden en faderfigur. Og i dag er vore institutioner præget primært af kvinder og mange børn af skilsmisse forældre har stadig ikke en nærværende faderskikkelse at lære fra.
For ca. 100 år siden begyndte kønsrollerne langsomt at skifte og op gennem 60’erne og 70’erne med kvinde frigørelsen, blev kvinder til mænd og mænd blev til karklude.
For ca. 20 år siden startede en bevægelse i USA som skulle få mænd tilbage i manderollen. Ikke som manderollen var defineret tidligere som ensidig, dominerende og undertrykkende, men en manderolle som er baseret på det vi mænd har lært ved at være bløde i 30 år. En balanceret manderolle som nu kender sin indre kvindelighed. Hvor mænd tidligere har været skrækslagne for den kvindelige sexualitet – nogle steder er man det stadig og undertrykker og omskærer alt der er farligt, har de nu et balanceret forhold til det kvindelige fordi de selv har prøvet det.
Formålet er at blive rigtige mænd for først når Den Rigtige Mand er på banen får kvinderne en mulighed for igen at være Rigtige Kvinder, med det de har lært fra mandeverdenen. Ikke noget med at lade sig slæbe nøgen efter en bil gennem mudderpøle og den slags; snarere at få mænd bragt tilbage til en balanceret ledertype med hjerte og høj etik, som enhver kvinde kan have tillid til og slappe af i selskab med.
Læs mere her: Den Rigtige Mand e-bøger