Du har ramt de 40, og endelig stopper du op og mærker efter. Du finder ud af, hvor lidt tid du har brugt på at mærke efter, selvom du er halvejs gennem livet. Det går op for dig, at det eneste du kan mærke er utilfredshed, håbløshed, uro og stagnation i det liv, du selv har været med til at bygge op. Du finder ud af, hvad du er. Du er en mand i midtvejskrise.
Af Rebecca Haugaard Christensen
”Intet føltes rigtigt på det tidspunkt. Jeg vidste ikke hvad det var, men jeg vidste, at jeg skulle finde ud af det,” siger Henrik Hansen om dengang han i sine midt-fyrrere i 2009 måtte erkende, at livet, som han indtil videre kendte det, ikke var lykken for ham. Og hvordan kommer man videre, når det gode liv er en by i Rusland, og når hjælpen ikke er lige ved hånden? Hvad gør man, når man er en uforstået mand i midtvejskrise?
Når manden rammes af en midtvejskrise, er det typisk fordi han har oplevet stagnation i sit liv gennem en længere periode. Han har ikke stoppet op og mærket efter, hvor han står i sit liv, og om han er tilfreds med sit liv, som det er lige nu. Han har måske nøjes på mange punkter. Han har ikke fået bearbejdet sine mindre kriser med tiden, og derfor har de hobet sig op.
Når krisen rammer, skal der handles, og som det ser ud lige nu, er der plads til forbedring på dette punkt.
Mand, kend din krop
I en lille hengemt, engang gulmalet baggård på Mejlgade er indgangen til David Fønsbos praksis placeret. Han er mandeterapeut og har siden årtusindeskiftet beskæftiget sig med mænd i krise. Han sætter sig på en af baggårdens patinaprægede bænke og fortæller: ”I år 2000 kunne du ikke ringe til en terapeut og spørge `jeg sidder i en midtvejskrise, hvad skal jeg gøre?´ Det prøvede jeg selv. Og så måtte jeg selv sætte mig ned og undersøge, hvad det handlede om.”
For bare 18 år siden var der ingen information at hente, og selv i dag er samfundets viden om mandens midtvejskrise minimal.
”Når jeg tænker tilbage på min studietid, læste jeg intet om mænds midtvejskriser,” siger psykolog Ulla Høybye og giver et eksempel på, hvor man kunne starte: ”Det kunne være interessant at kigge på mænds hormoner. Man snakker altid om kvinders hormoner men aldrig mænds, og jeg kunne godt forestille mig, at der sker meget for mænd på det punkt, men det har der bare ikke været interesse i at udforske.”
Da Henriks krise ramte, mærkede han tilmed manglen på forståelse for hans symptomer, og i første omgang sendte lægen ham også hjem med en pakke lykkepiller og beskeden om, at han havde en depression. Men det var ikke kun lægen, der viste sig ikke at kunne forstå, hvad der skete. De nærmeste kunne heller ikke gennemskue, hvad der foregik.
Når de udenforstående er uforstående
Tilbage i den solbeskinnede baggård fortæller David, at man nu så småt er ved at anerkende, at mænds midtvejskriser faktisk er en krise. Men i en krise følger støtte, og her opstår det andet problem. Her mener David nemlig at specielt forståelsen, eller mangel på samme, fra kærester og koner, mangler. De ændringer manden foretager sig i humør og adfærd skal tages mere seriøst derhjemme.
”Mandens midtvejskrise har tit et komisk skær for omverdenen. Man synes jo, de er lidt latterlige. Men man ser heller ikke deres smerte i det,” tilføjer Ulla Høybye.
Hun mener, at der er et forkert fokus på mænds midtvejskrise, når latterliggørelse kommer til at fylde mere end forståelsen. Hun forklarer nærmere og siger, at mænd som kvinder stadig har et billede af, at manden i høj grad ikke må få lov til at se sig som et offer, og at mændene helst skal være stærke, uafhængige og selvstændige. Men det er de mænd, der prøver at leve op til dette ideal, som taber i sidste ende, når de nægter at turde føle sig sårbare.
Mandigheden må vige
”Der er et efterslæb ved mændene. Kvinderne har været i krise i mange år og har haft en frigørelsesproces, men de har sejret sig ihjel. For nu har de ingen mænd at sparre med. Nu er det mændene, der skal komme på banen,” siger Henrik.
”Det er mænd, der tør være i kontakt med deres feminine side, også kaldet deres anima, som får mest ud af min hjælp. Når der kommer en macho mand, som kun er der, fordi konen har sendt dem hen til mig, er jeg nødt til at sige, at jeg ikke kan hjælpe dem, når de ikke selv ved, hvad de vil,” siger Ulla Høybye. Ligeledes siger David Fønsbo, at manden i midtvejskrisens proces skal lære deres feminine sider at kende for at kunne blive mere hele. ”Disse mænd er bløde, blide og nysgerrige,” uddyber Ulla.
Da Henrik i 2016 blev en del af en mandegruppe og åbenlyst viste sin sårbarhed frem, viste det sig også at være et stort vendepunkt. ”I stedet for at lyve over for mig selv kunne jeg sidde her og være ærlig og snakke med nogle mænd, som også gad forholde sig til dem selv.” Han mødte forståelse og fik opbygget nye venskaber. Han mødte den støtte, han i så lang tid havde manglet.
David Fønsbo demonstrerer en nem øvelse, han beder sine klienter udføre i deres jagt på et bedre liv: ”Når man sidder i bussen eller står i kø i supermarkedet, så stop op et kort øjeblik, tag en dyb indånding og mærk efter, hvad der sker. Stop dine tanker og følelser. Lad det være. Registrer, hvad der sker, og hvor du er henne. Kom til stede og vær nærværende. For jo mere man gør det, jo mere kan man få nærvær ind i dagligdagen.”
Midtvejsvæksten
”Det er vigtigt at forstå at en midtvejskrise ikke nødvendigvis er noget dårligt. Der kan være en masse vækst forbundet med det,” fortæller Ulla Høybye.
”Midtvejskrisen er et tilbud om at blive mere hel. Livet vender, og så får man kigget på en helt anden del af sig selv,” tilføjer David Fønsbo.
”Der sker noget kognitivt. Der er nogle rammer, der bliver brudt og nogle regler, der bliver redefineret. Du bryder måske med normer i dit ægteskab eller i den måde du plejede at tænke om familien på,” siger Ulla om forandringsprocessen.
Selv er Henrik på nuværende tidspunkt i færd med at flytte fra Aalborg til Ærø, da han efter mange år i sit parcelhus i Danmarks fjerde største by fandt ud af, at huset havde været en stressfaktor for ham. Han redefinerer måden, hans familie er skruet sammen på, men tager alligevel det nødvendige skridt for et mere helt liv efter sin krise. I lang tid ville han have set flytningen som et negativt udfald af sin krise, men han ved nu, at det er stort skridt i jagten på et mere helt liv.
”En krise er en naturlig del af livet, men den behøver ikke blive så dyb som min blev, fordi jeg turde tage vare på mig selv,” afslutter Henrik. Med viden, støtte og selvindsigt kan krisen blive et redskab til vækst i stedet for endeløs utilfredshed.
Faktaboks:
- Mandens midtvejskrise begynder typisk i start 40’erne
- Der findes ikke eksakte tal på, hvor mange mænd, der rammes af midtvejskrisen. Nogle mænd nægter at have en sådan krise, nogle ved ikke, at det er det, de er berørt af og nogle har det i en grad, de finder tilstrækkelig ubetydelig til at gøre noget ved det. Psykolog Ulla Høybye gætter på, at ca. 60% oplever midtvejskrisen i en eller anden form.
- Der kan ikke sættes en sluttid på krisen, da det er individuelt fra mand til mand
