Online Dating er en jungle hvor den smarte nogle gange snyder den godtroende. Mange dating sites er som rovdyr der vil gøre alt for at dræne din pengepung for så mange kontanter som muligt uden overhovedet, at have nogen hverken følelsesmæssig eller forretningsmæssig forståelse for hvad det er du som kunde på et datingsite leder efter.
Jeg har været i datingbrancen siden 2009 hvor det i starten handlede mest om dating ude i virkeligheden, men selvfølgelig måtte jeg jo som dating coach også vide noget om online dating. Så jeg har været meldt til på mange datingsites for at teste alt muligt og det har selvfølgelig givet et vist kendskab til mange af de sites der findes der ude.
I min egenskab af tidligere IT nørd og web site udvikler, har jeg også været heldig, at arbejde både for og med flere datingsites bag ved kulisserne og de erfaringer vil jeg også øse ud af her.
Jeg skal også lige nævne at hvis du som nybegynder i online dating går på nettet og søger på f. eks. “Online Dating” eller noget tilsvarende, vil du få fat i både dating sites og review sites. Derfor handler denne artikel både om dating sites og sider der anmelder dating sites. De sidstnævne skal man passe rigtig godt på med.
Der findes flere hundrede datingsites i Danmark. Her er en oversigt.
Jeg kender ikke dem alle – endnu, men dem jeg kender kommer her og hvis du i øvrigt finder et datingsite der ser interessant ud, så undersøg det ved at søge på Google.dk og på Trustpilot.dk. Jeg hader Trustpilot, men til netop det her er det godt. Og tag dig i agt for såkaldte review sites! Jeg giver stjerner for hvordan jeg vurderer virksomhedens forretningsetik. Ikke brugervenlighed og pris. Og jeg giver max. 5 stjerner.
Soulmate.dk var de første jeg havde kontakt med i den virkelige verden. En veninde kendte en der arbejde der ude og hun arrangerede et møde, hvilket gav et overordentligt positivt indtryk af en lille virksomhed der arbejder anstændigt og seriøst i en hård og konkurrencefyldt branche. Soulmate har mailsupport.
Free-dating.dk er udover at være gratis, drevet af en af mine venners venner – Claus. Du kan det meste gratis, men der er en række tilvalgsmuligheder der kan købes. De har mailsupport.
SoulmatesAndLovers.com er drevet af min ven Poul som også er ven med Claus! Sitet har jeg lavet og da jeg kender Poul kan jeg også stå inde for at supporten (mail) virker. Poul er ligesom Claus serie iværksætter og driver også en professionel Collie kennel og hans hunde vinder 1. præmier verden over.
40plus.dk er et lille familiedrevet firma og som et af de meget få har de telefonsupport. De arbejder seriøst og har meget fokus på hvad brugerne gerne vil have. Jeg har arbejdet for dem nogen tid på markedsføringen og det har været en fornøjelse.
Senior.dk er drevet af de samme folk som på 40plus.dk. Sitet er oprindeligt startet af Rune Hansen som har OnlinePartners.dk. Også her har jeg arbejdet på markedsføringsdelen.
Sexhunt.dk. Folkene bag sexhunt.dk er hjælpsomme mennesker der også tilbyder telefon support. Jeg har ikke lavet noget direkte for sexhunt.dk, men kender alle folkene bag og det er sunde jyder med begge ben på jorden.
Sites jeg kun har testet som bruger:
Match.com har jeg brugt med stor fornøjelse. Jeg kender ikke folkene bag, men synes det virker ret fornuftigt. Nok ikke det pæneste site jeg har set, men man kommer til gengæld langt i sine søgninger uden at skulle betale før man er klar til at kontakte nogen.
C-date.dk eller casual dating er et af de firmaer der går direkte efter folks penge. Jeg vil ikke en gang linke til dem her. De får ingen stjerner. Jeg vil anbefale at du går på www.Trustpilot.dk og søger på C-date. Ordene bondefangeri og svindel dukker op mange gange.
Be2.dk får heller intet link her fra – og heller ingen penge. Kig på Trustpilot.dk og søg på Be2.dk. Ikke just skønne anmeldelser.
Hold fingrene fra:
www.dating-eksperter.dk
www.top10datingsider.dk
www.datingsider.dk
www.netdating-eksperter.dk
Det er review sites hvor ejerne faktisk tjener penge på at henvise til de sites de anmelder. Så selvfølgelig skriver de positivt om disse sites – ellers ville de jo ikke tjene penge.
Du kan IKKE stole på deres reviews!
For alm. mennesker kan det være svært at gennemskue, men denne side TJENER FAKTISK MANGE PENGE på at henvise folk til Cdate og B2 – som nærmest er rene scam sider. Se TrustPilot. De værste sites er ofte dem der betaler mest i henvisningsprovision, så review sites gør selvfølgelig hvad de kan for at få folk der hen, hvor de selv tjener flest penge. Deres anmeldelser er overhovedet ikke neutrale.
www.netdatingtips.dk har en del udmærkede anmeldelser hvor brugere kan lægge kommentarer. Men han får også henvisningsprovision fra nogle af de sites han anmelder, så helt neutral er han ikke. Men læs hans anmeldelser alligevel.
www.dating-eksperten.dk får også henvisningsprovision for de mennesker han får til at tilmelde sig på de sites han anmelder. Men han falder helt igennem på sin anmeldelse af Be2.dk. Han har ikke testet de sites han anmelder grundigt nok. De får en anmeldelse på deres funktioner og det siger intet om service niveauet eller folkene bag.
www.datingsider.nu er mere grundig i sine anmeldelser og det er helt tydeligt (og reelt) at det han tjener penge på, er at vise nogle reklamer. Det er ikke lykkes mig at finde ud af om han får henvisningsprovision fra sine anmeldelser, men det vender jeg tilbage med snarest.
Generelle ting:
De gratis datingsites har ofte store problemer med scammere. mange kan fjernes med automatik, men ikke alle. Det kræver at der sidder nogle mennesker i supporten og aktivt forholder sig til profilerne og det kræver penge for det er der ikke mange der vil gøre gratis ret længe. Der findes mange værktøjer til at hjælpe med at afsløre scam profiler, men i den sidste ende er det en mennesklig vurdering der skal til.
Giv dig selv en uge eller to til at undersøge det dating site du vælger INDEN du betaler for at få adgang til chat, mail osv.
Scammere på datingsites:
1. Der er tusindvis af scammere der prøver på at narre penge ud af kærlighedshungrende mennesker som de anser for et let bytte. Scamere går så vidt som til at oprette en betalt profil på flere datingsites – oftest dog med et stjålet kreditkort.
2. Betalte sites har ofte en support man kan ringe til og få svar på spørgsmål. De er også aktive i at fjerne scammere. Hvis et site er gratis skal der sidde en eller flere og fjerne scammere uden at få løn for det.
tak, jeg mangler blot en dato, hvornår du sidst har opdateret websiden
I disse virus/hackertider odaterer vi næsten hver dag…