Melankoliens anatomi

Kriser hænger sammen med en accellereret udvikling og eftersom udvikling foregår i spring vil vi allesammen møde kriser i vores liv. Nogle vender problemerne ind ad og føler sig deprimerede imens andre vender problemerne ud ad og blever aggressive.

Nedenstående er et billede af hvordan evolutionen har udviklet vores hjerner i trin og det er den samme udvikling vi følger gennem vores liv.

I modellen ovenfor er de større (obligatoriske) spring afbildet. Der er otte niveauer der modsvarer vores fire hjerner. Alle mennesker følger denne udvikling fra undfangelsen. Vi repeterer egentlig evolutionen. En gang var vi encellede væsner i ursuppen. Det samme da vi lå i mors mave. Så udviklede vi reptilhjernen, arme, ben og lunger og kravlede på land, svarende til at vi blev født. Vi startede som firbenede padder men rejste os op på to ben, akkurat som vi lærer at kravle før vi går og vi udviklede Den Limbiske Hjerne. Storhjernen bliver først udviklet efter fødslen ellers er vores hoveder for store når vi kommer til verden. Evolutionært er storhjernen først blevet udvklet for ca. 35.000 år siden hvor det moderne menneske så dagens lys og Neanderthaleren uddøde.

Mange af disse overgange kender vi godt. I puberteten hvor vi skal give slip på en limbisk identitet for at give plads til en mere rationel identitet. Og i midtlivet hvor vi skulle tage fat på selv-identiteten, svarende til Pandelapperne – for lige at nævne de mest tydelige.

For mænd er det største spring mellem det Orange niveau og det Grønne. Der går vi fra at være kraftfulde maskuline mænd til at være bløde indfølende væsner. Det er en vending på 180 grader.

For kvinder sker det spring mellem Rav og Orange. Der går de fra at være bløde feminine kvinder til at være maskuline, handlende og kraftfulde. Det er også en ko-vending på 180 grader. Evolutionært set var det det der skete med kvindebevægelsen i tredserne.

Det er her livets største krise viser sig – midtvejskrisen.

Når vi skal fra Grøn til Blågrøn har vi også en stor udfordring. Der går vi fra at være halve mennesker til at være mere hele og det kræver også en kraftig justering af selvbillederne.

Evolutionen vil at vi skal lære forskellige ting på de forskellige niveauer ved, at bruge den hjerne der hører til det aktuelle niveau.

Personlig udvikling foregår ligesom evolutionen i spring og det er netop ved hver overgang til et nyt niveau der opstår krise. Det gør der fordi vores selvbilleder ikke kan følge med virkeligheden.

Vi har allesammen en vældig indre beskrivelse af hvem vi mener vi er og ikke er. Hvad vi gør, tænker og føler i forskellige situationer. Vi har så at sige en indre forud planlagt adfærd til mange at livets situationer. Vi har på forhånd bestemt hvordan vi vil reagere. Vi har nogle indre billeder af hvem vi er.

Så længe udviklingen foregår i et for mig passende tempo, justerer mine selvbilleder sig automatisk ind efter virkeligheden. Vi ændrer os og vi kan nå at registrere det. Når så vores udvikling pludselig tager et større spring, flytter virkeligheden sig hurtigere end vores selvbilleder og så kan vi ikke kende os selv! Vores selvbilleder svarer ikke til virkeligheden.

Så har vi to typer af reaktioner på en krise. Alle mennesker er grundlæggende enten introverte eller ekstroverte. Mange mener de er ambiverte, men det er ikke korrekt, fordi vi meget tidligt i livet vælger om vi vil det ene eller det andet. Vi vælger simpelthen den vej der giver mest opmærksomhed fra vores forældre. Det betyder ikke at vi holder os til enten at være introverte eller ekstroverte hele livet. Ideen er at vi først skal lære det ene og derefter det andet og det er det vi har midtvejskrisen til. Den opfordrer os nemlig til at lære den anden halvdel af os selv som vi fravalgte som børn. Så hvis man mener man er ambivert skyldes det nok snarere at men er kommet til et sted i livet hvor man har været gennem begge faser som uundgåeligt er nødt til at ligge i forlængelse af hinanden på nuværende tidspunkt i evolutionen.

Mennesker der grundlæggende er introverte reagerer med depression (melankoli, nedtrykthed og magtesløshed) og mennesker der grundlæggende er ekstroverte reagerer med aggression (handling, overspring og nye aktiviteter).

Det betyder at:

Kuren er selvfølgelig at få justeret selvbillederne, så de svarer til virkeligheden.

Til og med det grønne felt er vi kun halve mennesker. Enten introverte eller ekstroverte. Vejen til det Blågrønne felt, som svarer til hjertet, er at blive et mere helt menneske og det kræver en stor ændring af de gamle utidssvarende selvbilleder. 

At blive et helt menneske der er til stede i hjertet betyder, at man bliver meget mere sensitiv over for impulser, både fra det indre og fra ens omverden. At tage en beslutning på de seks nederste lag er rimeligt enkelt. Der er normalt kun et successkriterie: Hvad får jeg mest ud af! Men på hjertets plan bliver andre menneskers ve og vel af større betydning for og derfor bliver beslutninger langsommere. Der er simpelthen flere overvejelser fordi man opdager at ting kan ses fra mange vinkler. Og det kan give anledning til dybe grublerier. 

Det betyder at tempoet skal ned! Og det er vores verden i dag ikke indrettet til! Ting skal gå stærkt og vi skal profitere her og nu! Det ændrer sig først når mange flere mennesker indser det nødvendige i, at tilpasse verden til hjertet og ikke omvendt – at bedøve hjertets følelser med medikamenter, dulme dem med afhængigheder og forsøge at distrahere sig væk fra udfordringerne.