Vores hjerne har gennemgået en fantastisk udvikling gennem hele evolutionen. Indtil ca. 1960 var mænd primært lejret i Storhjernen (intellektet) og kvinder i Lillehjernen (følelserne). Det betyder ikke at kvinder er bagefter mænd som mange mænd der har følt sig overlegne, har ment. Det er sådan fordi mænd lynhurtigt skynder sig gennem Lillehjerneudviklingen og dermed forsømmer at lære om egne følelser. Det kommer til at svide i deres egen røv senere for de kommer ikke videre til Den Fjerde Hjerne, (den kommer vi til senere) uden at skulle tilbage og samle den viden op med Lillehjernen. Den tur tilbage kaldes midtvejskrisen.
Hjernerne er udviklet gennem evolutionen, men vi udvikler dem også gennem livet. Videnskaben mener at Lillehjernen var klar til brug for ca. 800.000 år siden og Storhjernen for ca. 35.000 år siden. Når alle tre hjerner er veludviklede, skal de afbalanceres med hinanden. De skal alle have ‘taletid’. Det sikres ved at evolutionen har introduceret Pandelapperne – Den Fjerde Hjerne, som udover at fungere som ordstyrer også er direktionskontoret hvorfra målet og retningen i livet kan etableres. Tidligere har målet været ovelevelse, jagten på lykke og behovstilfredsstillelse. Fra Pandelapperne handler det om et eneste langsigtet mål: Meningen med dit liv!
Balancen mellem de tre første hjerner gør at Den Fjerde Hjerne kan komme i drift og det åbner hjertet. De tre første hjerner er delte og fungerer ved at polarisere og de er ikke ret gode til at arbejde sammen! Reptilhjernen deler verden i kamp og flugt (Det er dig eller mig). Lillehjernen deler verden i godt for mig og ikke godt for mig (offer og bøddel). Storhjernen deler verden i dem og os.
Hjertet er også en todelt mekanisme. Det er delt i Det Feminine Hjerte og Det Maskuline Hjerte. Det feminine hjerte siger Ja. flyder alle steder hen og giver sig selv væk. Det Maskuline Hjerte sætter Nej ved at sætte grænser. På den måde sætter det maskuline Hjerte rammen omkring Det Feminine Hjerte og dybere indsigt og kærlighed opstår når de to dele forstår at samarbejde. Den heling opstår når Pandelapperne, Den Fjerde Hjerne kommer i spil.
Netop her sker der noget fundamentalt. Vi begynder at blive mere hele mennesker. Vi holder op med at dele os selv og verden i godt og ondt. Vi begynder at se verden som en helhed. Vi vender os fra at dele verden op i polariseringer til, at hele os selv og alle de andre.
Det er først her (og nu) vi begynder at kunne indgå i parforhold der er meget mere bevidste. Dvs. forstående, kærlige, konstruktive og bidragende. Halve mennesker indgår i parforhold for at få kærlighed fra partneren. Hele mennesker går ind i et forhold for at give af deres kærlighed og overskud. Ikke bare til partneren, men til verden og det kan kun lade sig gøre fordi man er hel. Halve mennesker mangler det halve af sig selv og leder efter den manglende del i en partner. Det kan så ikke lade sig gøre at få sin manglende halvdel fra andre – den skal findes inden i dig selv!
Når du er hel har du meget mere at give af end hvis du er halv og det er lige her den ægte lykke opstår. Man bliver nemlig ikke fuldt lykkelig af at lappe sin manglende halvdel med en kæreste. Man bliver lykkelig når man opdager at verden virkelig har brug for ens talenter og at man faktisk er i stand til at hjælpe andre og gøre en forskel. Det kan være umuligt at se hvis man er halveret. Så ser lykken ud til at ankomme med en partner eller en stor pose penge – eller helst begge dele!
Når denne helingsprocess er godt i gang kan du opdage, at den åbner ind til noget der er umådeligt kreativt og som indeholder meget, meget mere healing og går du endnu dybere i den proces, kan du risikere at finde ud af hvem du i virkeligheden er. Du er ikke det halve menneske du troede du var. Du er heller ikke det hele menneske du er godt på vej til at blive. Du er meget, meget mere end det og den enorme kreativitet du kan finde, vil være relateret til de talenter du har. Det som du kan bidrage med. Det som gør dig mere permanent lykkelig indefra.
Indled jagten på den hellige Gral (dig selv) med det samme. Vær med i en Mandegruppe hver mandag kl. 19.00 i Aarhus. Forløb på 8 gange.
21/9, 28/9, 5/10, (ikke 12/10!), 19/10, 26/10, 2/11, 9/11, 16/11.
Pris kr. 3.300 som indbetales på kontonr.: 5077 – 0001259343.
Adressen er Mejlgade 28, 8000 Århus.
Hvis du vil vide mere så læg din mail her. Det er ganske uforpligtende.
Du kan også sende en mail til: David@DenRigtigeMand.dk hvis du vil være med. Eller ring for at høre nærmere: 28 94 68 00.
Læs Mandebogen her!