Alle vore hjerners primære formål er at sikre artens overlevelse bedst muligt. Det indebærer selvfølgelig at vores hjerne – som består af flere mindre hjerner, må forsøge at sikre individets overlevelse bedst muligt. Derfor kommer vi også helt ind til at tale om sex fordi det er det allerførste der skal til for at der overhovedet er en art at sikre!
Den første hjerne som blev udviklet for mange millioner år siden er Reptilhjernen. Måden den finder en egnet partner er ved at analysere feromoner fra en mulig partner og det kan den gøre ved at komme tæt nok på til at snuse kroppens dufte ind hvorefter denne enkle hjerne afgør om de to immun systemer er tilstrækkeligt forskellige fra hinanden til at give afkom så størst mulig dækning for sygdomme specielt under opvæksten. Måden vi mærker mæreker det på er en større eller mindre grad af begær.
Den anden hjerne som blev udviklet for ca. en million år siden er Den Limbiske Hjerne. Der ligger vores behov og dermed også vores emotioner. Denne hjerne scanner en evt. partner og ved at sammenholde oplysninger. dvs. sansninger fra alle fem sanser, kan den afgøre at der er tale om en partner med samme psykologiske barndomsskade som den næste i rækken af mine egne skader – men som har håndteret problemet modsat mig. Hvis jeg er en indadvendt type har jeg løst mine barndomssvigt ved at trække mig ind i mig selv og isolere mig (introvert), så har den mulige partner løst problemet ved at udadreagere, altså ved at blive extrovert. Det skaber netop den polarisering (akkurat som polerne på et batteri) der gør at vi på et ubevidst plan ser, at partneren har det jeg selv mangler og derfor føler jeg mig mere hel ved at få netop den partner – hvilket selvfølgelig er en illusion. I den polarisering opstår den følelse vi kalder forelskelse. Det er også netop den polarisering der gør at vi senere er rygende uenige, skændes og går fra hinanden – fordi vi er fuldstændig ubevidste om hvad der sker og derfor ikke kan løse problemerne.
Det er også netop den polarisering vi kan bruge til at hele os selv – hvis vi er vågne og opdager hvad det er der foregår dybt nede i sindet.
Forelskelsen på dette plan er en polarisering baseret på barndommens uopfyldte behov og de behov kan være så kraftie at de lægger sig som et tæppe hen over instinkterne der så ikke får lov til at give deres bidrag.
Den tredje hjerne er Neo Cortex – Storhjernen. Den bruger vi slet ikke i valget at partner. det ville ellers være en hamrende god ide fordi det er netop den hjerne vi kan bruge til at gennemskue mekanismerne i de to andre hjerner med. Det er også den hjerne der kan sikre os mod usunde forhold fordi den kan se logikken i følelserne. Rent evolutionært skal vi nok få mere gang i netop denne hjerne, så den kan begynde at spille med i valget af partner. Hjernen er der, vi bruger den bare ikke endnu.
Til sidst har vi Pandelapperne. Direktionkontoret. Den Fjerde Hjerne. Det er her selvbevidstheden bor og det er her vores langsigtede planlægning holder til. Det er også her fra vores komplicerede sociale liv styres og kan overskues. Ansvarlighed og selvansvarlighed er en ultra vigtig ingrediens i denne hjerne. Det er nemlig det der gør at vi kan udvikle os meget mere bevidst. Den hjerne bruges heller ikke i valget af partner – selv om den relaterer til hjertet. Når vi taler hjerte og kærlighed i valget af partner taler vi ikke om hjertet. Så taler vi om følelserne fra den Limbiske Hjerne! De minder nemlig meget om hjertefølelserne, men for at der ikke skal være tvivl og for at vi ikke skal inflatere vore skjulte behov ved at forsøge at ophøje dem til hjertefølelser, må vi lige slå fast at når vi taler hjertefølelser taler vi om: Tillid, Hengivenhed, Medfølelse og Taknemmelighed.
Det er følelser der KAN inkludere partneren, men som ret beset handler om meget mere ind denne, nemlig vort forhold til andre mennesker. Alle mennesker. Alt levende og endda noget højere. Først når denne hjerne er aktiv taler vi reelt om hjerte. Ligesom Storhjernen er klar til brug er denne hjerne det også. Men endnu færre benytter den.
Opsummering. I dag er det nok sådan at langt de fleste mennesker vælger partner udfra den af de to ældste hjerner der er mest aktiv og resultatet er vist tydeligt. Vi vælger med alt andet end hjernen og hjertet. Vi vælger stadig med underlivet eller underbevidstheden. Ikke med fornuften, hvilket mange nok stadig vil nægte fordi “Det handler jo om følelser – ikke om logik”. Der må jeg desværre skuffe. Erfaringen viser nemlig at når der er balance mellem vores følelser og vores intellekt, så åbner hjertet! Vi har muligheden, vi bruger den bare ikke endnu.
Så hvis man gider undersøge sin forelskelse og som udgangspunkt vil forsøge at være ærlig over for sig selv, så gå ud fra at vi IKKE vælger partner med hjertet. Det er vores underbevidsthed der vælger for os! Og når den har gjort det begynder vi at årsagsforklare. “Det er skæbnen”, “Vi er Soulmates”, “JEG har tiltrukket…”. Vi ophøjer vores ukendte behov til noget grandiøst. Lad være med det! Det er uvirkeligt. Lyserøde billeder som føles godt, men som i virkeligheden er løgne vi har taget til os.
For de som gerne vil se det i Integralt perspektiv svarer Reptilhjernen til Infrarød og Magenta. Den Limbiske Hjerne til Rød og Rav. Storhjernen til Orange og Grøn og Den Fjerde Hjerne til Blågrøn. Se mere her. Orange og Grønne mennesker er netop ved at træne Storhjernen imens Røde og Ravfarvede stadig træner Den Limbiske Hjerne.
Hvis du vil læse mere kan du få tilsendt en gratis ebog her:
[ezcol_1half]For mænd:
Få mini udgaven af Den Rigtige Mand her:
Få ebogen Hvad Rigtige Mænd vil Ha’: [/ezcol_1half_end]