Orange mænd er de mest powerfulde mænd der findes – eller – sådan ser det i hvert fald ud. Alle de store ledere vi har i de demokratiske dele af verden i dag er Orange.
Præsidenterne i de såkaldte banan republikker er Røde og bruger vold og fysisk magt for at blive statsoverhoveder. På det Orange niveau foregår magtkampen på et intellektuelt niveau. Dvs. at de der mestrer retorikken og manipulationens kunst og har gennemslagskraft, er de der er indflydelsesrige. Og det ser vi rigtig meget af i dag.
Men af alle de Integrale farver er Orange nok den mest oppustede. Fordi det der gemmer sig lige bag den hårde facade af magt er såmænd intet andet end et lavt selvværd! Og det er man selvfølgelig nødt til at dække over. Der er altid en modpol til det indlysende. Der er altid en Skygge.
Den Rigtige Mand som er vågnet mere op til dåd, har indset netop det! Han har kigget sin egen svaghed lige ind i øjnene og accepteret den. Og netop det har gjort ham stærk. Og meget mere hel. Det sker dog normalt først hvis den Orange mand er gået hen og blevet Grøn. Dvs. kastet ud i sit livs værste krise. Den krise hvor han må opleve sig selv som en mand uden sin manddomskraft. En process der er nødvendig for at blive hel og stærk. En process hvor han lærer om de feminine værdier indefra. Værdier der gør at han begynder at forstå sin kvinde på et meget dybere niveau.
Orange mænd vil holde fast så længe som muligt. Springet fra Orange til Grøn er nemlig meget større og langt mere radikalt end springene mellem alle de andre farver. Orange mand giver ikke frivilligt afkald på sin gennemslagskraft. Der skal en krise til. Og så går al den varme luft ud af ballonnen!
Der er ikke megen Autencitet i en Orange mand. Han er nogenlunde lige så hul som en varmluftballon. Autenciteten er der ikke fordi han ikke står ved sine svage sider. Ja måske nærmest ser det som et svaghedstegn at gøre det. Den mand er ikke hel.
Et nøgleord for den Orange mand er Success! Han tåler ikke nederlag. Han tjener mange penge. Kører fine biler. Har et godt betalt job. Han er afholdt. Det er han nødt til at være, ellers får han ikke success. Han har mange venner – lige så længe han er gavmild. Han er til fest og glade dage, men ikke ret god til nedture.
Så kvinder, det skal i vide hvis i falder for en kraftfuld Orange mand: Der bliver ikke meget udveksling på hjerteniveau. Det kommer til at foregå primært på Solar Plexus plan, hvilket nok vil efterlade dig med en tomhed inden i. Orange mænd er heller ikke de helt store elskere. De har nemlig ingen forståelse for det feminine og det følelsesmæssige. Det lærer de først når de går gennem det Grønne felt. Det skal dog siges at for Røde og Ravfarvede kvinder er en Orange mand optimal!
Og på det Grønne felt mister den Orange mand store dele af sin maskuline kraft for at kunne lære om den feminine kraft. Så den Grønne mand er længere i sin udvikling end den Orange og alligevel er det den Orange mand kvinder oftest går efter.
Læs mere om den Grønne mand og hans udfordringer her.