Bedre parforholdI aftes havde vi den sidste aften i efterårets mandegruppe. Der snakkede vi om hamsterhjulet på den ene side og lykken på den anden.

Vi starter en familie som unge og vi får arbejde, karriere og børn i jagten på den ideelle tilværelse og mange af os ender ikke i den lykke vi havde regnet med. Frustrationen breder sig selvom vi har et godt job, en god familie og alt hvad der skal til for at skabe forholdene for at lykken kan indfinde sig.

Men hamsterhjulet holder os fast fordi huslejen skal betales og jobbet som tager 1/3 af vores tid skal passes og vi ender et sted hvor vi slet ikke har tid til overs til lykken.

Mange af os ender i skilsmisse eller krise og skal på en måde til at starte forfra. Lykken var ikke lige der hvor vi regnede med at den var.

En af de helt store syndere er, at vi ikke har tiden til at fordybe os i vores parforhold. Verden kræver for meget af os og det at skulle sætte farten ned i hamsterhjulet, kommer nemt til at betyde en lavere levestandard. Og så er der jo grænser for hvor meget vi kan sætte farten ned fordi huslejen skal betales, børnene skal i skole og have tøj på, ny cykel og fritidsinteresserne koster også.

Men det er ikke helt håbløst alligevel. Vi kan nemlig starte et sted – selv om vi ikke rigtig har tid til det.

Vi kan altid stoppe så meget op at vi kan begynde at være mere nærværende, få løst udfordringerne når de kommer, i stedet for at lade dem hobe sig op og efterlade en fornemmelse af at vi aldrig rigtig har tid til nærværet.

Mere bevidste parforhold er hårdt arbejde, men det betaler sig i længden fordi det nærvær vi når, frisætter os løbende for følelsen af stress der hele tiden jagter os.

Download denne lille mande-ebog med Ti Tips til et bedre parforhold :

Foto: jiunn kang too

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]