Ego4Det er sagt mange gange gennem hele verdenshistorien og mange af os lever faktisk idag efter devisen at vi behandler andre som vi selv vil behandles.

I det følgende vil jeg forsøge at gøre rede for hvorfor det rent faktisk forholder sig sådan at det du giver ud får du igen.

Artiklen er baseret på et halvt livs arbejde med min gode ven og trofaste følgesvend, Skyggen. Alle der orker at bruge tid på at finde og lære sin egen Skygge at kende, vil finde frem til nogenlunde det samme som jeg, da her er tale om nogle af Egoets og Skyggens grundfunktioner.

Egoet er som et bogholderi. Et helt almindeligt dobbelt bogholderi. Der er en indtægtside og en udgiftside. Hvor der et sted er en postering i debet må der nødvendigvis også et andet sted være en postering i kredit. Ellers er der ingen balance. Det ville være en bogføringsfejl kun at postere i én kolonne og uden en modpost. Ikke desto mindre er det Egoets opfattelse at netop denne fejlpostering er legal. I hvertfald når det gælder mig. Dobbelt bogholderi, som bygger på balanceprincippet, er for Egoet, én kasse til de hvide penge og en anden til de sorte.

Egoet forstår ikke at den lov der genopretter belanceforskydninger i naturen også gælder i sindet. Mennesket og sindet er en uadskillelig del af naturen og selv om Egoet lider under den tvangstanke at tanker, følelser og gerninger er toldfrie eller ikke har en pris, at egoet har en fodnote i livsloven der undtager det fra at betale sine regninger eller i det mindste får henstand på ubestemt tid, at egoet ikke er en del af naturligheden i naturen, så tror jeg at det kan betale sig, for at blive i økonomiske termer, at kigge på hvad prisen for et Ego er.

Livet er en gave, men Egoet er ikke gratis. Prisen er blindhed. En formiddabel og storslået blindhed som vi sjovt nok på grund af blindheden ikke kan se. Egoer er ikke i stand til at se den fulde konsekvens af sine beslutninger alene fordi det ikke forstår omfanget af det grundlag hvorpå beslutninger tages. Helheden. Egoet forstår ikke sig selv. Dermed forstår det heller ikke andre egoer i dybden. Jeg, for igen at tale om mig selv, er nok begyndt at acceptere at min frie vilje er begrænset af at enhver postering i Egoets bogholderi har en modpost.

Hvis denne modpost ikke anerkendes kommer egoet til at leve i et ekstrem. Det betyder bøvl og ballade og hermed påbegyndes rentetilskrivningen for ikke rettidig indbetaling på Egoets afbetalingskontrakt. Jeg er på vej til at blive hjerteløs samtidig med at naturen søger at afbalancere ved at søge det modsatte extrem. Jeg er på vej til at blive et offer for min egen gerningsmand.

En af livets store indlysende hemmeligheder, som Egoet sjældent erfarer fordi det lever i et extrem er, at netop balancen mellem extremerne er interessant. Det er alt fra subtilt stressende til psykiatrisk indlæggelse at befinde sig i et extrem, hvorimod den svære balance mellem yderpunkterne afslører at kroppen bærer på en hemmelighed. Hjertet. Find balancen og hjertet åbner sig. Det er et løfte fra mig til dig!

I Egoets posteringsark på indtægtssiden har vi illusionen om en fri vilje. På udgiftssiden har vi blindheden. Pudsigt nok balancerer disse hinanden af og alt i mens Egoet forsøger at holde sig til det interessante nemlig indtægten, råber den næsten uhørlige stemme fra skyggen: Det koster! Illusionen om den fri vilje er opretholdt og betinget af blindheden.

Vi har kun vores frie vilje fordi vi ikke er i stand til at forbinde Egoet med Skyggen!

Egoet er kun den ene halvdel af et hele og lever derfor pr. default i et extrem, på vej mere eller mindre ud af balance. Mine holdninger til verden, mig selv og andre sikrer opretholdelsen af denne ubalance.

At leve i blindhed ved ikke at kende hverken sit Ego eller sit ikke Ego – Skyggen, er som en korkprop på et oprørt hav. Det er havet og vinden der bestemmer kursen. Et intellektuelt eller mentalt/teoretisk forhold til Egoet er heller ikke nok. Først når det er muligt at se sig selv på afstand med milde, venlige og humorfyldte øjne kan man siges at have en relation til sig selv og dermed til andre. Og at se sig selv udefra er mere konkret end man kan forestille sig på det mentale plan. Forestillingen om at man kigger på sig selv udefra er jo netop kun en forestilling. Ikke virkelighed. Der er forskel på at forestille sig at se sig selv på afstand og på rent faktisk at se sig selv på afstand. Det er nemlig ikke det at man mentalt kigger på det ego man forestiller sig at man er/har eller at man beskæftiger sig med at filosofere og tænke over egoet. Det er en hel del mere substantielt end det. Det er en udtræden af det mentale eller en af-identifikation med sindsbillederne jeg har malet af mig selv inden i. Et løsere forhold til mine antagelser om mig selv og andre. Hvis Egoet skal se på sig selv vil det jo nok blive Egoet der kigger på Egoet. Eller en del af Egoet kigger på en anden del. Det må siges at være Ego baseret og dermed forudindtaget.

Vores generelle holdning om os selv er at vi er et Jeg der har følelser af variende karakter, og holdninger og standpunkter af værdifuld betydning, idet det er disse ting vi antager for at være MIG.

Men Egoet ikke er enehersker i sit selvbestaltede kongerige. At opdage at alting har en pris har på én gang været både ubehageligt og underfundigt, og den logiske del af min hjerne, som ofte lider af overvægt, hjalp mig med at forstå af at CG Jung nok ikke var helt galt på den, da han introducerede Skygge begrebet.

Egoet er ikke alene. Utallige har nævnt det før. Min fintpudsede medalje har en bagside. En sindrig konstruktion og jeg har ved kontraktens underskrivelse overset hvad der står med småt: Prisen – som er Skyggen.

Egoet vælger og vrager. Vælger holdninger, facader og adfærd. Egoet vælger nogle følelser frem for andre, som regel de der føles behagelige eller de der fører til erobring af ret og anerkendelse. Såkaldt dårlige eller negative følelser undertrykkes, ignoreres eller tages ikke alvorligt. Min adfærd er bestemt af hvad jeg kan opnå med den og adfærd der erfaringsmæssigt ikke bringer mig noget, bliver tidligt i livet skubbet ud i mørket – ned i Skyggen hvor Egoet regner den for ikke eksisterende. Men at ‘skære’ følelser, kreativitet og evner væk i det psykiske system eller at handlingsbegrænse sig selv ved at fravælge adfærd der ikke giver bonus, svarer nogenlunde til at skære arme og ben af i den fysiske virkelighed. Det er ikke nogen ret god ide. Alligevel er det det vi gør.

Heldigvis kan man ikke skære disse indhold væk selv om vi tror det. De bliver blot båret af vor Siamesiske Tvilling, Egoets skraldespand – Skyggen indtil denne i midten af livet bryder sammen under den enorme vægt vi uvidende har bedt den om at bære. Og så er der ikke længere tale om at betale forsinkede afdrag. Nu banker kongens foged på døren og han vil indkassere.

At vi allerede som børn påbegynder delingen af vort psykiske system i det vi vil være og det vi ikke vil være, grundlægger en splittet struktur. Beslutningen om hvilke evner vi ønsker og hvilke vi ikke ønsker, hvilken adfærd vi vælger og hvilken vi ikke vælger, skaber en del i os der bestemmer og en anden del der bliver bestemt over. En offer/bøddel struktur. Og så har vi balladen. Ikke bare den indre ballade. Nej, nej vi går jo ud i verden og skaber den som vi selv er skabt. Uden at vide det. Som ofre og bødler skaber vi en verden der er baseret på de selvsamme principper som vi selv er bygget på. Nogle har magt andre har ikke. Og de der har magt har det kun fordi der er andre der ikke har. Vores basale struktur bliver her enten en bøddelstruktur eller en offerstruktur.

Under opvæksten skaber vi ikke blot os selv, vores Ego. Vi skaber også vores egen mørke dobbeltgænger, der resten af livet vil hjemsøge os gennem alt det der ikke blev sagt og ikke blev gjort. Alt det vi valgte fra. Vi bruger enorme mængder energi på at holde lortet nede i Skyggen. Vi har skabt en tilstand af stress som bliver antaget for at være normalen.

Vi bruger et liv på at skabe os selv og kontinuerligt definerer vi hvem vi er i forhold til andre. Fra barnsben lærer vi at tage parti. Dele os selv i hvad vi vil og ikke vil. Hvem eller hvad vi vil være og ikke være. Hvad vi mener og ikke mener. Vi bygger et reference system af erfaringer og holdninger der danner psykiske overlevelsesstrategier. Forklaringer på hvad vi gør og hvorfor vi gør det, og sindet er meget modtageligt, nærmest klæbrigt i begyndelsen af livet. Systemet forklarer os hvordan vi skal håndtere fremtidige situationer i vores liv – uagtet at to situationer nok ikke er helt ens. Det er ren Copy – Paste adfærd. Den løsning der tidligere blev anvendt med en vis grad af succes, bliver hentet frem igen og påført den nye situation. Ubevidst. Se bare på vores politikere.

Dette reference system forklarer mig kontinuerligt hvem jeg er. Hvad mit Ego er og dermed også hvem eller hvad jeg ikke er. Skyggen. Dette basale reference eller operativsystem har overtaget pladsen som herre i huset. Egoet er selve dette efterhånden autonome system og selve den kontinuerte vedligeholdelse af det bliver det der distraherer og forhindrer mig i at opnå overblik. For der hvor Egoet har huller skal der renoveres og restaureres så det kan fremstå fint og præsentabelt i forhold til dets egne værdier og overbevisninger. Og der er huller. Huller efter de ting jeg har fjernet og dumpet i Skyggen.

Egoet og Skyggen er mere uadskillige end Dupond og Dupont. De er som dag og nat. Plus og minus. Modsatrettede på alle punkter.

De er Siamesiske Tvillinger.

Psykens ubevidste måde at skabe balance på er at svinge som et pendul mellem Jeg og Skygge. Når vi vågner op og lærer vores Skygge at kende, begynder vi at kunne skabe balance på en mere stabil måde hvor pendulet ikke svinger fra den ene yderlighed til den anden, men forholder sig i nogenlunde ro i centeret.

Karma er ikke nogen religiøst ophøjet lov. Det er almindelig menneskelig psykologi. Men fordi vi ikke forstår det, bliver det teoretiseret og kategoriseret som enten Guddommeligt eller Dæmonisk. Og det er ingen af delene.

Karma er ikke andet en opmærksomhedens svingen fra Ego til Skygge!

Følelserne er Skyggens sprog. Sproget som vores underbevidsthed taler til os i. Alle vores følelser er periodiske og følelser som forelskelse, had, jalousi, vrede, sorg osv. er et råb fra de sorte hulle i vores underbevidsthed, der aldrig har fået opmærksomhed og anerkendelse og derfor styrer vores adfærd mod netop at få det. Og det virker altid modsat – fordi det er ubevidst.

Helhed og balance

Egoet og Skyggen kan noget sammen som ingen af dem kan alene. De kan forenes og danne Helhed. Egoet og Skyggen er tilsammen som en Half ‘n half på byens værtshus. De er hver især kun som halve hjerter. Men i fællesskab kan de heale og gøre hjertet helt. Når Ego og Skygge modarbejder hinanden spilder vi ikke bare vores kræfter og energi. Vi mister også vores kreative potentiale.

Læs Mandebogen her!

EGO’et er som en tåge over stillehavet ved midnat – Det er pisseflot, men jeg kan ikke se en skid.

Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 4]