Depression og Midtvejskrise i Integralt perspektiv.
Alle overgange i livet fra en fase til den næste, er forbundet med krise. Overgangene mellem de fire nederste faser Infrarød, Magenta, Rød og Rav (og Orange for Mænd) er mindre overgange. Springet er ikke så stort og skaber ofte kun mindre problemer.
MEN… overgangen til Orange for kvinders vedkommende er en 180 graders vending og for mænd der er på vej til at blive Grønne sker det samme. Kvinder går fra at være feminine til at være maskuline og mænd går fra at være Machomænd til at være bløde og feminine. Denne overgang er den største og mest radikale fordi når man f. eks. som mand står midt i alt det nye og ikke længere kan genkende sig selv som den mand man var engang og opdager at det meste af ens tidligere så stolte manddomskraft er forsvundet… Hvem er man så???
Der er ofte intet tilbage af tidligere tiders identitet. Du er blevet et nyt menneske, med en ny identitet du ikke kender endnu. Du har mistet dig selv – eller i hvertfald dit selvbillede. Og det er angstprovokerende! Det kan opleves som et stort sort hul eller en lang mørk tunnel uden lys forude. Krisen kan komme i bølger hvor der i perioder ser ud til at det går godt og så kommer der alligevel en nedtur mere.
Alle faser op til og med Grøn er faser hvor vi kun er halve mennesker og derfor tiltrækker partnere der spejler det vi selv mangler. Det forstår vi dog normalt ikke og derfor bliver det vi var tiltrukket af ofte til det vi hader ved partneren.
I den Blågrønne fase bliver vi mere hele fordi vi som Mænd først var igennem nogle maskuline og udadvendte faser. Derefter gennemlevede vi en Grøn feminin fase og det har dannet grundlaget for at vi kan blive meget mere hele. Og dermed meget mere lykkelige. For kvinder er rejsen først gennem nogle faser der gør dem bekendt med alle de feminine værdier og når Orange og Grøn fase gennemleves, bliver de bekendt med deres egen maskulinitet (feminist bevægelsen).
Fra halvt menneske til helt menneske.
Krisens mening er at vi skal gå fra at være halve mennesker til at være hele! Den Blågrønne fase er hjertets fase og hjerte kommer kun ud af helhed. Og en helhed kommer som et resultat af krisen. Den Blågrønne fase handler om at blive et helt menneske og skiftet fra at kende sig selv som det halve menneske man engang var, til det nye og mere hele, er forbundet med en kæmpe identitetskrise. Du er nemlig ikke den samme længere som du var en gang. Og den nye person skal du lære at kende.
Det kan være svært at finde sig selv igen, fordi det nye er ukendt og nogle gange forbundet med utryghed, hvor imod det gamle stadig giver tryghed og derfor kan være svært at slippe. Derfor er det værste man kan gøre at forsøge at holde fast i sin gamle identitet – selv om det provokerer angst at slippe den. Vi vil jo gene gå uden om angsten, usikkerheden og mørket, men accepten af det nye giver bedre resultater på langt sigt. At gå uden om kan godt virke her og nu, men man trækker egentlig bare krisen ud ved ikke at være i det der er lige nu og derved lære sig selv at kende fra nye, både positive og negative sider. Man kan nemlig ikke give slip på noget man ikke ved hvad er! Depressionen bliver forstærket ved ikke at give slip.
Krisen består af store bølger og ved at huske på det positive når man er nede og ved at huske mørket når man er oppe, kan være med til at udjævne bølgerne, så vi kommer mere i balance.
Mænds midtvejskrise adskiller sig ikke funktionelt og meningsmæssigt fra kvinders midtvejskrise. Den eneste forskel der er, er at mænds midtvejskrise starter med den Grønne fase. Kvinders starter med den Orange. Dvs. mænd generelt er ældre end kvinder når de havner i krisen.
En væsentlig ting at huske på når du er i krise er at den største del af menneskeheden befinder sig i de 4-5 nederste faser. Det betyder at når du havner i en midtvejskrise på det Orange plan (kvinder) eller Grønne plan (mænd), er du faktisk længere fremme i evolutionen end de fleste! Krisen er som en dyb mørk kløft der skiller halve mennesker fra hele. Og du er faktisk på vej, i bevægelse fra halv til hel!
Vi har i alt for høj grad vænnet os til smerten ved at være halve mennesker. Det har vi gjort ved at kaste ansvaret fra os, ved at se det negative som noget de andre er og vi har fundet tryghed i at have et indre system der sætter alting i bås for os. Det er det midtvejskrisen gør op med! Den smerte vi hidtil har forsøgt at undgå, indhenter os når vi bliver tvunget til at se os selv i et nyt perspektiv og tage alt det ind i personligheden, som vi har forsøgt at undgå. Det er selve det at tage alt det ind, der gør os hele! På godt og ondt!
I den Blågrønne fase lærer vi at tage fuldstændig ansvar for os selv. Hvor vi før har kastet ansvaret på andre ved at give dem skyld for min ulykke, opdager vi den helt store fordel ved at tage så meget ansvar for egne følelser og behov som muligt. Det betyder ikke at livet bliver problemfrit. Det betyder at vi har fundet en bedre og langt mere effektiv måde at håndtere udfordringerne på, så de ikke hjemsøger os i tide og utide. Nissen flytter ikke længere med.