På det grønne niveau er kvinder meget maskuline og kan alt selv (fordi der ikke er nogle ordentlige mænd derude!) og mænd er bløde og feminine. Mænd på dette niveau mangler at hente urkraften på det røde niveau hjem, for dels at kunne stige til det blågrønne niveau, dels at kunne skore en kvinde.
Grønne kvinder har til gengæld masser af kraft hvilket gør dem maskuline. Grønne kvinder bliver nemt bitre over mangelen på gode mænd!
Grønne mænd kan ind i mellem blive tiltrukket af grønne kvinder, men har som regel ikke rød kraft nok til at “feje benene væk” under dem. Grønne kvinder derimod har vanskeligt ved at finde respekt for og kunne stole på en grøn mand, da han ofte vakler fordi han kan se sagen fra flere sider og er ubeslutsom, hvilket vil være et turn off for en grøn kvinde.
Hvis det alligevel lykkes at etablere et forhold vil sandsynligheden for at det varer længe være meget lille. Efter de første måneder når virkeligheden melder sig, vil der vise sig uanede mængder af frustrationer og skuffelser, fordi de omvendte kønsroller vil blive meget tydelige og nærmest byde på det modsatte af hvad der blev forventet af partneren. Et sådant forhold har ingen chancer i længden og for det meste, vil de aldrig kunne startes op, fordi kvinder ikke tænder på bløde mænd.
Arbejdspunktet i sådan et forhold er at manden får sine nosser (den røde kraft) generobret, får retning og tydelighed i sit liv og at kvinden lærer at slappe af, have tillid og give sig hen, samtidig med at hun lærer at rumme og acceptere tingene som de er lige nu.