Man kan altså lære meget af at iagttage sig selv! Og sine reaktioner!
Prøv engang – næste gang nogen siger noget til dig der provokerer dig følelsesmæssigt, at lægge mærke til din reaktion.
Det jeg fandt ud af var at vi har to måder at svare på. Den ene kalder jeg for A-respons og den anden for B-respons. Enten Agerer vi eller også RE-agerer vi.
A-respons (Autentisk) er den sjældne. Det er når vi agerer autentisk fra hjertet. Når vi kan iagttage situationen neutralt og uden trang til at dømme.
B-respons (Bevidstløs) er den normale. Det er når vi bevidstløst automatreagerer på nogenlunde samme forudsigelige måde som vi altid har gjort i tidligere lignende situationer. RE-agerer er det samme som at genudspille. Vi genudspiller altså det samme gamle drama, med det samme forudsigelige resultat.
Så hvem er jeg når jeg RE-agerer med en automatiseret reaktion – der udover at skulle forsvare mig selv også sårer modparten? Er jeg så ikke bare en skuespiller med en maske på der oplæser en i forvejen indlært replik? Kører jeg ikke bare et mønster af? Er det frihed?
Ja, vi tror vi er frie og at vi selv vælger vores reaktion. Men det er vi ikke. Og vi opdager det ikke før vi gider gøre os den ulejlighed det er at undersøge vores reaktion.
At slippe et mønster giver frihed. Det giver også mere glæde. Og vi gør både os selv og partneren en stor tjeneste ved at smide endnu et reaktionsmønster væk.
Der går energi tabt i at skulle opretholde et sådant mønster. At slippe den energi løs forøger både kærlighedsevnen og vores evne til at være mere tilstede.