≡ Menu

Askepot og Prinsen – Det Feminine og det Maskuline.

jumbo-disney-askepot-bal-pa-slottet-100-brikkerTraditionelt har det altid været sådan at alfamand skorer betakvinde, men i disse moderne tider hvor mænd er blevet bløde og kvinder er blevet maskuline, begynder der at ske noget andet.

I eventyret er det Prinsen der aktivt tager ud i landet for at finde den afventende prinsesse. Den klassiske mand-kvinde konstellation – indtil nu.

Det gamle score mønster er baseret på at vi er halve mennesker og derfor leder efter vores manglende halvdel i en partner.

Men eventyret om Askepot og Prinsen er ikke alene en beskrivelse af hvordan halve mennesker scorer hinanden. Eventyret fortæller mindst lige så meget om mennesker der er tæt på at blive hele (Integralt set: blågrønne).

Det helede menneske.

Ser vi på eventyret som en indre beskrivelse af det maskuline og det feminine forholder det sig lidt anderledes. 

Når den indre udviklingsprocess skrider fremad – når kvinder udvikler det maskuline og mænd det feminine, begynder der at opstå en balance mellem den indre kvinde og den indre mand. Den balance er uhyre vigtig for det er dér det indre bryllup finder sted. Og det er i langt højere grad her eventyret beskriver mand – kvinde processen.

Når balancen begynder at indfinde sig sker det først i et ultrakort sekund. Hjertet åbner sig og det kan åbne sig så meget at der bliver adgang til det spirituelle – i et splitsekund. Det er det sekund prinsen og Askepot mødes på dansegulvet. Processen her er at Askepot efterlader sin glassko, så Prinsen har en chance for at finde hende igen. Hun (den indre kvinde/Anima) ved nemlig godt at dette første møde er flygtigt, selvom det er afgørende.

Fra det øjeblik kan der gå mange år hvor den indre prins – bevidstheden, leder efter Askepot – det feminine, energien. 

Der hvor kvinder normalt identificerer sig med det feminine og ikke får integreret det maskuline, selv om det er udviklet, er at de giver slip på det maskuline og trækker sig tilbage i det feminine og afventer at prinsen på den hvide gange kommer ridene og scorer hemde. Og netop på grund af det forrykker balancen sig så det indre bryllup udebliver. De forsøger at erstatte den indre prins med en ydre.

Der hvor mænd går galt i byen er, at de ikke får en glassko af kvinden, fordi hun ikke er den rette, men alligevel går på jagt og tager stort set den første de møder for at være prinsessen. Mænd er også lidt sjuskede og selv om de rent faktisk har mødt kvinden der gav ham glasskoen, glemmer de når de går på jagt, at checke om den glassko de fik, passer på den kvinde de møder! Og så ender de op med en af de to stedsøstre der har manipuleret sig hen i en situation, hvor det ser ud som de er den rette. 

Det indre bryllup handler for kvinden om at aktivere sin indre mand og, at denne indre mand går efter det han vil have! Hun skal aktivt opsøge ballet og aflevere sin glassko i det splitsekund de mødes, så han har en chance for at genkende hende når de mødes igen.

For manden handler det om at opdage det feminine i sig selv og at se efter om hun har en glassko til ham. Og så må han ikke glemme at bruge den. Kun den rigtige Prinsesse passer skoen.

Balancen mellem den indre mand og den indre kvinde transcenderer den hidtidige konstruktion vi alle lever i. Jeget og Skyggen. Og Skyggen er bla. den onde stedmoder, der vil narre det maskuline til at slå sig til tåls med en erstatning, så Jeg/Skygge konstellationen kan fortsætte uden at lide overlast. Det indebærer at udviklingen går næsten i stå og det indre bryllup finder ikke sted. Skuffelsen og frustrationerne breder sig. Vi skilles og går videre til den næste i håb om at det så er den rigtige.

Det indre bryllup er nemlig skadeligt for Jeget. Jeget ved godt dybest inde at hvis det sker, så er det slut. Så er Jeget ikke længere herren i huset, fordi en dybere identitet tager over.

Glasskoen er genkendelsen. Glasskoen er et fragment af den kærlighed der altid i al evighed lever dybt inde i os alle sammen og som i form af en unik sko træder ind i den fysiske verden og som kun passer en eneste fod i hele universet. Skoen er et udtryk for at kvinden har set gennem mandens facade og intuitivt har genkendt ham som en sjæleven. Det indre maskuline og det indre feminine er begyndt at arbejde sammen.

Kort og godt – Det kvindelige tager initiativet til det første glimtvise møde. Det Maskuline overvinder udfordringerne og gør det indre bryllup muligt.

Har du nogensinde, når du har mødt et andet menneske, haft en snert af her er en du altid har elsket? Selv fra længe før i mødtes?

Comments on this entry are closed.