Jeg kender mange mænd der er næsten ligeglade med hvad de kan få fat i en lørdag aften ude i byen. Bare det er en kvinde.

Mange mænd er storforbrugere af kvinder, fordi de ikke kan klare at være alene, fordi de bare vil have lidt sex/pseudonærvær, fordi de vil undgå efterfølgende feedback, vil undgå at blive for intime med den enkelte kvinde  – altså angst eller frygt for at hun skal se ind bag facaden.

Jeg har mødt og talt med hundreder af kvinder og langt de fleste af dem har ikke, selv om de var søde, sagt mig så meget – heller ikke sexuelt. I starten vidste jeg ikke hvorfor, men da jeg begyndte at møde kvinder, der havde noget som de andre ikke havde, begyndte jeg også at blive opmærksom på hvad det virkelig er, som tænder mig. Ikke bare sexuelt, men også følelsesmæssigt, energetisk, mentalt, i hjertet og endda helt ind i sjælen.

Masser af mænd er tilfreds med tændingen på det sexuelle område og aner slet ikke at der er mere. Men det er der. Og der er specielt en eneste ting der skiller den ægte vare fra alle de andre.

En eneste alt for sjælden ting.

Det hedder nærvær.

Jeg er klar over at det for mænge mænd er uden betydning, Men det betyder faktisk alt! I hvert fald for den mand der tør!

Vi mennesker lider af nogle forestillinger om hvem vi er. Vi har nogle selvbilleder som vi ikke selv er klar over og som vi normalt holder krampagtigt fast i og som vi vil slås for at beholde – og det gør vi rigtig tit i parforholdet.

Nærvær, et åbent sind og et åbent hjerte – hører tæt sammen. Kærlighed og nærvær er to sider af samme sag. At mødes dér i nærværet – med eller uden sex er sublimt og dybt meningsfyldt.

En kvinde der er i besiddelse af et mere ægte nærvær, har også meget bedre adgang til sin egen indre visdom og ved derfor at vores overbevisninger om hvem vi er, ikke er facit på et skænderi, men åbningen til noget dybere, mere kærligt og mere nærværende. Hun ser mulighederne bag facaden. Det der er mere autentisk og oprindeligt. Det kan nærværet nemlig.

Derfor ved hun også at kærligheden og parforholdet ikke er noget man finder. Det er noget man bygger. Med nærvær.

Læs Mandebogen her!

Click to rate this post!
[Total: 8 Average: 3.3]