≡ Menu

Alfahan og Betakvinde

Man skulle tro at i et job som mandecoach, ville det primært være mænd jeg snakker med. Men det er det ikke. Omkring halvdelen af mennesker der henvender sig er kvinder. Kvinder der synes at det er vanskeligt at finde en god mand.

Og jeg forstår det så udmærket. Det er nemlig også et tema for mange mænd. 

Jeg er kommet til et sted hvor jeg IKKE ønsker at spilde tiden på forhold der ikke i et eller andet omfang giver mening. Det behøver ikke være livslang mening. Der skal bare være en form for gensidighed, ligeværd og balance i det.

Og netop dét er også mange kvinders ønske.

Desværre lusker rigtig mange kvinder stadig rundt med drømmen om, at der kommer en kraftfuld mand, fejer benene væk under dem og tager dem med storm. Det er den ultimative, kollektive, men desværre totalt ubalancerede, og i vores tid også helt urealistiske prinsessedrøm.

Og drømmen er urealistisk fordi:

Den mand der tager en moderne kvinde med storm er nødt til at være en Alfahan. Alle andre får ikke en chance af kvinden. Jo, jeg kender faktisk én kvinde der helt bevidst undgår Alfahanner og ved at gå efter en Betamand får hun en der er væsentigt længere i sin udvikling en Alfahannen! Og det er faktisk smart! Så lad os lige kigge på hvad en Alfahan er og specielt hvad han IKKE er.

Alfahannen er udadvendt, underholdende, ved hvad han vil ha’ (som regel sex), direkte, god til at flirte, imponere og skabe den første kontakt.

Det han ikke er god til er, at tale om følelser, være nærværende, være i sit hjerte og længerevarende forhold. Han forstår ikke kvinder og slet ikke kvindens følelser, men kan ofte godt imitere at han forstår – det er ofte strategisk og for at få mere sex. Han er ikke god til indrømmelser – det bliver forbundet med nederlag.

Drømmen om at blive taget med storm har en pris og det er, at stormen ikke varer ret længe. Den lægger sig. Og så bliver det kedeligt. Sexuallivet holder stille og roligt op med at fungere. Som kvinde vil du føle dig fanget i dit hoved – specielt under sex og alt for mange begynder at bebrejde sig selv og hvis hun forsøger at snakke med ham om det, vil han føle sig utilstrækkelig og tage det som en bebrejdelse.

Alfahannen er dybest set en meget usikker mand der gemmer sig bag et lag af success og påtaget styrke.

Der er ingen måde at få et sådant forhold til at fungere på. Det er nemlig slet ikke meningen at det skal fungere ret lang tid. Evoltionært set kun lang tid nok til at kvinden bliver gravid, dvs. i hurtigste fald tre minutter!

En udbredt misforståelse blandt kvinder er, at de tror de kan se op til den mand der tager dem med storm, men rent faktisk er Alfahannen bag ud på point i forhold til, hvor partnerne hver i sær er i deres personlige udvikling.

Kompatibilitets Matrix

Den traditionelle kvinde er i Integralt perspektiv Rød eller Orange – hvilket betyder at hun er meget feminin uden kendskab til sine egne maskuline sider. En sådan kvinde passer perfekt til en mand som er Rød, Rav eller Orange – altså en Alfahan der ikke har kendskab til sine egne feminine sider. To halve mennesker der tilsammen kan få en fornemmelse af helhed.

Den moderne kvinde er Grøn eller Orange. Hun har indgående kendskab til sine maskuline sider. Nogle gange så meget at det feminine aspekt er helt forsvundet, som det ses ved de kvindebevægelsen som er mere maskulin end feminin.

Den moderne mand er Grøn og slet ikke hvad kvinder vil forvente. Han er blød, eftergivende, indadvendt, omsorgsfuld, ofte en fantastisk elsker fordi han kender det feminine. Han er rummende, grænsende til dørmåtteniveau og kvinder kan let miste respekten for ham – med mindre de er nået til et sted hvor de er ved at brække sig over Alfahannerne – det sted i deres liv hvor de er ved at erkende, at der ikke er nogle gode mænd derude.

Det vil sige at kvinder som er Orange eller Grønne vælger at gå efter mænd som er kraftfulde Røde, Ravfarvede eller endnu bedre – en Orange mand som jo også er successfuld. Kvinder skorer dermed nedad! De går efter mænd der udviklingsmæssigt er dem underlegne og det går selvfølgelig galt.

Kvinder forveksler Alfahannens kraft med overlegenhed og går derfor ind i et forhold der længe inden starten er ude af balance. Men det er ikke overlegenhed. Det er en oppustet ballon og gassen fiser ud på et tidspunkt.Endnu værre er det hvis kvinden er i begyndende kontakt med det Blågrønne niveau. Dem er der nogle få af der ude. Og de har det endnu sværere med at finde egnede mænd.

Kvinder forveksler Alfahannens kraft med overlegenhed og tryghed!

En kvinde som ikke har integreret sin egen maskulinitet, har ganske enkelt ikke udviklet hele sin egen kraft. Derfor søger hun den i en mand – dvs. han skal feje benene væk under hende, hvorved han viser hende at han er kraftfuld. Han har noget hun mangler, derfor opstår der tiltrækning. 

Der er tre sætninger jeg hører igen og igen og de er alle et udtryk for at kvinden endnu ikke har taget sin egen kraft til sig:

  1. “Han skal feje benene væk under mig.”
  2. “Han skal tage mig med storm.”
  3. “Det skal klikke.”

Kort og godt: Det er ikke den ydre prins der skal komme og redde kvinden. Det er hendes egen indre prins (kraft) der skal vækkes!

En af de aller vigtigste ting som Orange og Grønne kvinder lærer er, at afbalancere følelser med fornuft. Følelser uden fornuft brænder man sig på og fornuft uden følelser er kold som is. Det viser sig da også igen og igen, at en tempereret mellemvej kan medvirke til at åbne hjertet – altså ind til det Blågrønne niveau.

En kvinde som ikke har integreret sin egen maskulinitet, har ganske enkelt ikke udviklet hele sin egen kraft. Derfor søger hun den i en mand – dvs. han skal feje benene væk under hende hvorved han viser hende at han er kraftfuld. Han har noget hun mangler, derfor opstår der tiltrækning.

En af de aller vigtigste ting som Orange og Grønne kvinder lærer er, at afbalancere følelser med fornuft. Følelser uden fornuft brænder man sig på og fornuft uden følelser er kold som is. Det viser sig da også igen og igen, at en tempereret mellemvej kan medvirke til at åbne hjertet – altså ind til det Blågrønne niveau.

Det er det samme den Grønne mand er ved at lære.

Indtil ca. 1960 hvor kvinder højst lå på Rav feltet og mænd højst på det Orange felt, var der en ubevidst mand/kvinde balance (forsørger/hjemmegående) der langt hen ad vejen holdt sammen på forholdene.

Nu lever vi i en opbrudstid hvor mænd er ved at lære om følelser og kvinder er ved at lære om rationel logik. Vi er simpelthen ved at lære det modsatte køn bedre at kende.

Det betyder at vi i en nær fremtid – nogle få er der allerede, begynder at lande på det Blågrønne felt – hjertets rum, og det er min spådom at så får vi muligheden for at etablere parforhold der er meget mere bevidste, kærlige og meningsfulde inden ret længe. Det er sandt i dag, at der ikke er ret mange gode mænd (og kvinder) derude. Et gæt er at ca. 3% af den vestlige befolkning er pænt i kontakt med det niveau der både skal redde vores parforhold og resten af verden, det Blågrønne petroleumsfarvede hjerteniveau. I Århus vil der så være ca. 1500 singlemænd og 1500 blågrønne singlekvinder inden vi begynder at tale om praktiske forhold, som at man tænder på hinanden, alder, har fælles interesser og værdier – og så kommer tallet jo nok noget længere ned.

Nej, der er ikke ret mange gode mænd (og kvinder) der ude… Endnu!

Download ebogen om hvad Rigtige Mænd i virkeligheden vil ha’:

Comments on this entry are closed.